REFERAT den 6/12 – 2022 FRA BESTYRELSESMØDET …… |
Dagsorden til tirsdag d. 29. november 2022 kl. 18 – 20.45
Sted: Arena Aabenraa, mødelokale 1.
Mødt: Jeanette Birkelund (JB), Bjarne Jørgensen (BJ), Elund Christensen (EC) og Ole Jacobsen (OJ)
Afbud: Johnny Thomsen
- Godkendelse af og tilføjelser til dagsordenen
- Godkendt. Ingen tilføjelser.
- Godkendelse af referat fra sidste møde d. 2. august 2022
Godkendt.
- Siden sidst
- Kredsmatch for U11 og U13 d. 5/11 + 6/11
Ingen deltagere i U11. Tre deltagere U13 på fællesholdet med Fyn, der alle havde en god oplevelse. Samarbejdet med Martin Andersen fra Fyns Kredsen holdes der fortsat fast ved, fordi synergien er tydelig for os som en lille kreds på vej.
Andet:
OJ berettede om BD-projektarbejdet vedr. ”Levedygtige klubber”, der i høj grad er interessant ikke mindst for de mindre kredse i BD-regiet. BJ fortalte om dommeroplevelsen ved de to uofficielle landskampe i Aabenraa den 24/11. EL orienterede om sin viden om nogle klubbers øjeblikkelige status i Sønderborg Kommune.
- Uofficielle landskampe DK vs. Skotland (senior og U15) d. 24/11 i Aabenraa
.Alt forløb som det skulle med de udfald, der altid vil være, når ”rutinen” ikke er blevet testet siden 1971 i Nordborg mod Tyskland. Cirka 200 tilskuere var mødt op på trods af den noget skrantende foromtale. Helt sikkert mod på mere fremover, når muligheden melder sig.
- Status på spil med Viktor Axelsen i Sønderjylland
JB arbejder fortsat konstant på at få Viktor Axelsen til at komme på besøg i landsdelen. Yonex er samarbejdspartner. Besøget ville være et enormt boost for især ungdomsarbejdet i Badminton Sønderjylland.
- Status på Sønderjyllands Badminton Akademi
- Svar på ansøgningen
JB sender en ny ansøgning snarest.
- Ændring af deltagertilmelding
JB justerer deltagerantallet løbende.
Status på klubbesøg i Sønderjylland:
JB kører for øjeblikket kredsen tyndt i sin bestræbelse på at få et virkelighedsbillede
af klubbernes dagligdag og ikke mindst udfordringer i en post-corona-tid.
Toftlund, Rødekro, Bolderslev-Vollerup, Bredebro, Nordborg, Bylderup/Bov, Ensted, Augustenborg og Tønder er besøgt siden sidst.
Det daglige badmintonliv i ovennævnte klubber viser iflg. JB, at der bør satses endnu mere på støtte og opmuntring til de frivillige ledere og trænere, der holder fanen højt de lokale steder. Hvordan vi yder denne støtte aftales ad hoc i BD/DGI-samarbejdet, hvor konsulenten er en meget vigtig person. Her er der sket det, at konsulenten fremover også er tilknyttet DGI Sydvest, så arbejdsfeltet er blevet fordoblet, idet kontor-back-up-funktionerne via sekretæren i Aabenraa også følger konsulentens virkeområde. Altså desværre det stik-modsatte af alt det, vi arbejder frivilligt for i kredsarbejdet, fordi de lønnede personale skal præstere i to store landsdele på én gang!
- Evaluering af bestyrelsesseminaret d. 19. – 20. august 2022
Socialt var bestyrelsesseminaret godt, fordi der var ”tid” til at gå lidt dybere i det badmintonpolitiske kredsarbejde. En overnatning næste gang blev aftalt. Desuden blev det besluttet, at DGI´s badmintonudvalgsmedlemmer også inviteres til at deltage.
En ekstern oplægsholder ville være det pift, der kunne løfte et kommende seminar, så de fælles beslutninger bliver mere håndterbare og synlige i det daglige kredsarbejde.
- Fastlæggelse af mødedatoer for næsten resten af sæsonen:
Den 18. januar 2023 Onlinemøde, Vestkredsen (OJ),
Den 31. januar – bestyrelsesmøde i Aabenraa
Den 14. marts bestyrelsesmøde i Aabenraa
Den 21. marts Årsmøde på Folkehjem i Aabenraa
- Eventuelt
BJ vil forsøge at få et stævnedommerkursus syd for Kongeåen i 2023.
Referat: OJ.