Pigefjer: Badminton Sønderjylland
Statistik over indregistreret piger på ranglisten (opdateret 5 marts)
U09 = 8 spillere
U11 = 27 spillere
U13 = 52 spillere
U15 = 56 spillere
U17 = 20 spillere
U19 = 12 spillere
Antallet af spillere pr. aldersgruppe har et stort spænd, samtidig er der en stor bredde af
spillere (niveauet er spredt). Ranglisten for sæson 24/25 viser, at Badminton Sønderjylland
skal ind og fokusere på rekrutteringen af yngre spillere. Hvis vi allerede får spillerne ind i en
ung alder, er der større sandsynlighed for at spillerne bliver i sporten.
Samtidig ser vi, at der er en tendens til, at pigerne forlader sporten i pubertetsalderen og
post-efterskole-alderen. Det betyder, at der samtidig med at rekruttere nye spillere, skal der
også lægges en plan for, hvordan vi kan bibeholde de ældste spillere.
Rekruttering:
Hvordan får vi flere piger ind i sporten
Målret indsats mod klubber med lav repræsentation eller ingen spillere på
listen
Nogle af de sønderjyske klubber f.eks Lysabild/Tandslet, Hammelev og Bov har kun én
spiller hver, hvilket er en lav tilslutning. Her ville det være nogle oplagte mål være at sætte
rekrutteringskampagner, samarbejde med skole eller tilbyde flere badminton-dage, hvor
spillerne får mulighed for at afprøve kræfter med sporten.
Skole-samarbejde i områder med lav tilslutning
Skoler er villige til at lave samarbejder, da de ser det som et alternativ og noget andet end
den typiske skoleundervisning.
Fokus på U09- og U11-spillerne for tidlig rekruttering
Ifølge ranglisten er der kun 8 spillere repræsenteret - hvilket er meget lav. Jo tidligere piger
kommer ind, desto større chance er der for fastholdelsen. Derved kunne det være en idé at
lave flere målrettede børneevents med leg og bevægelse snarere end at fokusere på
konkurrencedygtiggørelsen.
Klubberne i Sønderjylland svømmer ikke i trænere, og derfor bør Badminton Sønderjylland
stå til rådighed med pige-projekter og en-to trænere, som hjælper klubberne på vej b.la. ved
at komme mere ud i klubberne (hjælp klubben på vej).
U15 har bredden, men mange i lavere rækker.
Dette skal ses som en stor mulighed for potentiale for udvikling. Rekrutteringen i U11 og U13
kan dermed bruges målrettet mod U15.
Hold fast i klubberne med mange spillere
Klubber som f.eks. Ulkebøl, Dybbøl og Aabenraa har flere pigespillere repræsenteret end
andre klubber. Her skal der ligeså vel også fokuseres på at udvide partnerskaber til
forskellige lokale skoler for at styrke fødekæden. Dermed virker det som et godt forbillede.
Vedligeholdelse:
Hvordan fastholder vi de piger, vi allerede
har?
Styrk klubfællesskaberne
De største klubber i Badminton Sønderjylland som Dybbøl, Haderslev og Rødkro er de
klubber med flest piger. Det kan skyldes stærke sociale fællesskaber, og måske mere
erfaren trænere. De klubber, der har flest spillere ligger på østsiden af Sønderjylland, hvilket
kan begrænse piger på vestsiden, da spredningen af de mere veludviklede klubber ligger på
østsiden. Dermed kan distancen blive betydelig og måske begrænse piger på vestsiden,
hvis de ønsker “bedre” træning.
Enten skal klubfællesskaberne forbedres, hvor flere klubber holder noget samlet oftere. En
anden mulighed er også, at få skabt en mere veludviklede klub på vestsiden, så pigerne på
vestsiden får de samme muligheder som pigerne på østsiden.
Undgå frafald i overgangsalderen (U13→U15)
U13→U15: Ifølge ranglisten er der 52 spillere i U13. Dog ses frafaldet ofte i overgangen til
teenageårene. Her skal der fokuseres på træning med sociale elementer, trivsel, selvværd
og mindre fokus på at vinde. I det at de fleste spillere er samlet i U13 og U15 bør der være
en talentgruppe her. Hvis man fokusere på forbedring på disse aldersgrupper snarrere end
at vinde, kan man få skabt nogle piger, der står stærkt på banen, når de når til U17/U19
senere (især med den rette træning og trænere).
U15→U17→U19: Vedligeholdelsen og fastholdelsen skal der tages hensyn til. Der er et klart
frafald fra U15 til U17 og især U19-pigerne. U19 har kun 15 spillere! Mange forsvinder efter
efter efterskolealderen, hvilket kan skyldes forskellige faktore:
● Der er mangel på sociale fællesskaber uden for efterskolen.
● Pigerne får ikke det resultat og udvikling som de ønsker. Udfordringen med piger er
at de siger det ikke højt. De beholder det for sig selv, og dermed ender med at
stoppe. For piger er det vigtig at de selv kan mærke deres udvikling. De SKAL kunne
se fremskridt i deres udvikling, ellers vil de ikke synes at der er en grund til at
fortsætte. Dermed går de over til at fokusere på andre områder f.eks. skole,
fritidsarbejde el. da man her tydeligere kan mærke en fremgang, som udløser et
dopamin skud i pigerne (dermed fortsætter de).
○ Pigerne skal dermed have end anden form for træning, hvor de kan blive
stimuleret følelsesmæssigt. Den her form for træning er der for lidt af i
Danmark. Det BØR ÆNDRES for at fastholde pigerne. Dette kan gøres med
pigeevents og forskellige arrangementer med en ambassadør for pigerne i
Badminton Sønderjylland.
● Vedligeholdelsen kan styrkes med ambitiøse klubtræninger og fællestræninger på
tværs af klubberne.
Skab rollemodeller
Skab flere rollemodeller og fremhæve dem! Det motiverer og inspirerer andre piger. Lad
rollemodellerne fungere som “minitrænere” eller ambassadører.
Disse "mini trænere" og ambassadører kan også fungere som assisterende trænere på
diverse pige-events.
Der kan også være rollemodeller fra U19/U17 som hjælpetrænere til U13/U15 → skaber
motivation og fællesskab.
Hvad tilbyder jeg og hvilke indsatsformer bør
trædes i kraft?
Træneruddannelse med fokus på pigetræning og fastholdelse af pigerne
Skal man ændre tilgangen på gruppetræningen? det ville nok blive en udfordring. Men
forståelsen for pigerne skal være større - specielt når størstedelen af badmintontrænerne i
Danmark er mandlige trænere. Piger er komplekse mennesker. Hvorfor? Piger har specifikke
behov, der kræver en mere individualiseret tilgang, der ofte overses på normal
gruppetræning. Ét eksempel er menstruationscyklussen, som har en direkte indvirkning på
performance, restitution og skadesforebyggelse. De færreste badmintontrænere arbejder
bevidst med dette, men ved at integrere denne viden i træningen kan vi optimere pigernes
præstationer og helbred.
Talenter udvikles ikke gennem ens træning for alle – de kræver et individuelt fokus. Jeg
mener, at dansk badminton har brug for en stærkere satsning på kvindelige spillere, og dette
projekt kan være et vigtigt skridt i den retning. Jeg har ikke set lignende initiativer i dansk
badminton, og derfor vil jeg gerne samarbejde med Badminton Sønderjylland om at gøre
dette til en realitet.
Pige Events med anden indgangsvinkel
Jeg har været assisterende træner samt bare en der har observeret andre pigetrænere. I
mine øjne minder tilgangen til træningerne meget om hinanden: “Hvis man gør som andre,
så bliver man som andre”. Hvis vi vil skabe outstanders inden for kvindelig badminton bør vi
gøre det, som de andre ikke gør. Derfor har jeg fået en del inspiration fra rockermiljøet
(1%-princippet). Det er et princip som tør at udfordre status qou. Det er hvad mine
pige-events bidrager med.
Alt efter årgang, aldersgruppe, niveau og formål (rekruttering eller vedligeholdelse) tilbyder
jeg forskellige træninger. Tilfælles har de alle træninger, at jeg ønsker at få opbygget
modstandsdygtighed, selvtilliden og få pigerne til at presse sig selv udover det sædvanlige.
Derfor vil jeg stimulere dem følelsesmæssigt, da det aktiverer hukommelsen for pigerne. Det
kan der både ses mange fordele og nogle ulemper i, men hovedformålet er at pigerne
samtidig føler sig trygge på træningen!
En talentgruppe kun for piger!
Jeg vil gerne præsentere en unik mulighed for at styrke talentudviklingen blandt piger i
Badminton Sønderjylland – et initiativ, der kan være med til at forme fremtidens kvindelige
topatleter i dansk badminton.
Mit "Choose and Pick"-koncept handler om at samle en gruppe af regionens bedste
pigetalenter og give dem et skræddersyet udviklingsforløb. Der gives træning, som på et
normalt talentcenter, men holdet er kun bestående af piger. Jeg vil stå for deres træning, og
mellem september og november tage en mindre gruppe (ca. 3 piger - muligvis har jeg
allerede 2 piger ) med til Vietnam for at gennemføre en dybdegående analyse af deres
styrker, udviklingspotentiale og behov. Der vil være noget egenbetaling, eller vi kan søge
fonde/sponsorer, der har lyst til at være med over projektet. Efter hjemkomsten vil jeg have
en klar plan for pigernes videre udvikling – en plan, der tager højde for de afgørende
faktorer, som ofte overses i traditionel talentudvikling. Jeg mener, at det er vigtigt for pigerne,
at de får mindst en måned i Vietnam, da det er så intens, detaljeret og individualiseret, som
pigerne har brug for. Gode træner rådgiver og udvikler ikke kun spillere. De rådgiver og
udvikler det menneske, der skal til, for at der kan blomstre en topatlet.
Talenter udvikles ikke gennem ens træning for alle – de kræver et individuelt fokus. Jeg
mener, at dansk badminton har brug for en stærkere satsning på kvindelige spillere, og dette
projekt kan være et vigtigt skridt i den retning. Jeg har ikke set lignende initiativer i dansk
badminton, og derfor vil jeg gerne samarbejde med Badminton Sønderjylland om at gøre
dette til en realitet.
Lad os gøre Badminton Sønderjylland til den region, der fostrer fremtidens kvindelige
topatleter! Det vil få en del opmærksomhed.
Badminton Sønderjylland står ikke med samme muligheder som andre regioner
Badminton Sønderjylland står ikke i samme situation som andre badminton regioner i
Danmark. Sønderjylland er et stort areal, men kan ikke tilbyde det som andre regioner kan.
Der er en stor spredning på klubberne, og distancen mellem klubberne er desværre for lang.
Større afstand mellem klubber kan gøre det sværere at samle piger til fællestræninger og
andre sociale arrangementer.
Der har været et mindre fokus på ressourcerne og prioriteterne på pige specifikke
programmer, hvilket kan føre til lavere deltagelse og fastholdelse.
Derudover kan manglende synlighed af rollemodeller gøre det sværere at inspirere unge
piger til at engagere sig i sporten.
Derfor skal vi have skabt vores piger på en anden måde.
Hvad gør andre regioner?
Badminton Fyn:
Dalum Hjallese Badminton Klub har implementeret dedikeret pigetræning for aldersgruppen
9-18 år. Træningen er niveauopdelt og fokusere både på teknik og det sociale fællesskab.
Klubben har også været med til at starte projektet Fjertøser Fyn, som forbinder piger på
tværs af Fyn, uanset alder og niveau.
DGI Vestjylland:
Projektet Pigefjer er lanceret for piger i alderen 10-14 år. Det fokuserer på at skabe gode
idrætsoplevelser, fællesskab og venindehygge på badmintonbanen. Projektet inkluderer
endagssamlinger og en oernatningssamling, hvor piger kan mødes omkring badminton med
fokus på fællesskab.
Badminton Østjylland:
VIPiger samler piger fra flere klubber til fællestræninger med fokus på både badminton og
sociale relationer. Projektet har vist sig populært, med 38 piger til første træning, og har til
formål at styrke netværket blandt badmintonpiger og klubber.
Badminton Sjælland:
Regionen har tradiotion for at arrangere fællesrejser for spillere, hvilket både har et sportsligt
og socialt formål. Disse rejser giver spillerne mulighed for at deltage i turneringer uden
forældrenes ledsagelse og styrker fællesskabet blandt spillerne
Fælles:
Alle regioner fokuserer på fællesskab og hygge. Det skal der også fokuseres på, men det er
ikke sådan man udvikler pigetalenter, og derfor skal vi være den region, der kan tilbyde
andre træningsformer og initiativer end det sædvanlige.
Skrevet af Karoline Klaaby