20/11/2022

Sønderjysk samarbejde uden indhold

Rubrikken fra BADMINTON nr. 2, 1977

Over Jerstal Badmintonklub har slået skår i det sønderjyske badminton-samarbejde. Et samarbejde, der er etableret mellem amtsforeningen Sønderjysk idrætsforening og Sønderjysk badminton-distrikt.
OJB trak sig ud af SI for godt et år siden - meldte sig ud. siger OJB - blev ekskluderet, siger SI.
Over Jerstal følte, at den ordning, SøBD og SI havde forhandlet sig frem til, ikke var det, den burde have været for at styrke badminton-sporten i landsdelen. Foreningerne var i denne aftale blevet frit stillet, så de kunne være medlem af SøBD eller lade være.
— Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, siger René Toft, OJB. Vi undlod derfor
at sende medlemsopgørelsen til SI, blev truet med eksklusion og så valgte vi selv at gå.
Men det grinagtige er egentlig, at der ikke er nogen som helst forskel i vor status. Vi kan fortsat deltage i fælles-turneringen, spiller med i det fælles sønderjyske mesterskab, og det eneste vi går glip af er det årlige Ollerup-stævne. Og det kan vi undvære, siger René Toft.
René Toft har indtryk af, at badminton-sporten i Sønderjyland ikke får det. den tilkommer
med det etablerede samarbejde.
- Der gøres ikke nok for badminton, og det er ikke fordi, der ikke er penge til det, mener René Toft.
Bl. a. gennem DDSG & I’s tilskud til amtsforeningerne får SI i øjeblikket for knap 7000 badmintonspillere. Den sum, der gives SI burde bruges på badminton - ikke som det er nu til andre sportsgrene.
En af de mange ting, SøBD burde kræve i samarbejdsaftalen var at der blev kørt et badminton-regnskab, så man kan se, hvor pengene bliver af.
SI får mere end 20.000 kr. hjem på badminton og bruger dem andre steder, siger René Toft.
Men det er selvfølgelig forkert bare at skyde på Sl’erne i denne sammenhæng. SøBD burde lægge en strammere linje overfor SI, en lidt mere kompromi-løs linje. Men her er vi også blevet lidt skuffet over den opbakning, vor holdning har fået i andre SøBD-klubber.
Nu står vi i den situation, at der er så godt som ingen specielle kurser, fællesarrangementer, der kan give de unge spillere noget. Det var her, der burde sættes ind med de mange tusinde kroner, SI bruger andre steder.
René Toft håber, at det er de unge spillere, der kan trække de traditionsbundne Si-klubber ind i SøBD. En lang lang række arrangementer er kun for DBF￾medlemmer. Når de unge spillere så kommer og siger i deres klub, at de gerne vil med til de og de ting, må lederne efterhånden give op. De vil på den ene side
nemlig gerne beholde deres topspillere »hjemme«, og dermed vil de også blive nødt til at gå til SøBD.
I »gamle dage« var alle SI-medlemmer kollektivt indmeldt i SøBD. og SI betalte de 10 kr., hvert medlemskab koster.
Dermed mente SI's formand. Helge Jensen, at SI var med til at støtte et specialforbund under DIF og dets top-spillere.
SI kan jo tilbyde et medlemskab til en hel klub for 50 kroner.
— Vi siger til vore medlemsklubber, at de er helt frit stillet overfor, om de vil være med i SøBD, siger formanden for SI’s badmintonudvalg, Svend Luff. Der lægges ikke pres på nogen, men vi gør dem
opmærksom på, hvad det vil koste dem at være med under SøBD. Det er billigere hos os, siger Svend Luff, og det er vel forklaringen på, at medlemsforholdet er som det er.

En anden mening - BADMINTON nr. 5, 1977

Af Alfred Døring, formand for Sønderjysk badminton distrikt

Over Jerstal Badmintonklub er med sine 125 medlemmer (svarende til seks procent af SøBDs samlede medlemstal) for ubetydende til at kunne slå skår i det sønderjydske samarbejde.
Når nu René Toft beklager; at han ikke får opbakning for sine personlige synspunkter i de sønderjydske klubber, er det nok alle de andre, der er noget i vejen med. For det kan ikke være ham, da han allerede tidligere i et brev til SI har gjort opmærksom på SøBD-topledelsens indslumrethed. Men han har da »sv-e« som kan interviewe ham til »Badminton«. Det er da også en udmærket måde at kommunikere med SøBD på.
Vi kan da kun beklage Over Jerstals »udmeldelse«. Men da der står klubben frit, kan de jo være medlem enten i SI eller SøBD, eller begge steder. Såfremt Over Jerstal stadig havde været medlem, ville klubben have haft mulighed for at fremkomme med en saglig kritik. Dette medfører ikke kun at nyde men også at
yde, og vi er ikke så mange til at yde, men vi få har til gengæld også mange gode ideer, og håber at kunne realisere de fleste.
Tilfredsstillende samarbejde
Samarbejdsaftalen kan da ikke være så grinagtig, når den stadig giver Over Jerstal mulighed for at deltage i de fleste af vore arrangementer. Over Jerstal afskærer sig fra at deltage i Ollerupstævnet
og landsmesterskaberne for senior og ungdomsspillere - samt tre instruktørkurser.
Jeg ved ikke, hvad René Toft mener med, at SøBD skal føre en stram linie/kompromiløs holdning overfor SI.

To års arbejde for SøBD - BADMINTON nr. 5, 1977

Af A.Døring

Vores samarbejde med SI fungerer generelt meget tilfredsstillende. De ønsker, SøBD fremkommer med er SI indstillet på at honorere i videst mulig omfang. Bl. a. kan det oplyses, at SI i indeværende finansår har budgetteret med 5000 kr. til dækning af underskud på stævner. Herudover gives tilskud bl. a. til kurser.
Kontingentet til SI varierer fra 10 kr. til 250 kr. pr. år. Til DBF/JBK får vi »sorte« i samme finansår lov til at betale 14.000 kr. Den række JBK/DBF aktiviteter, som René Toft påstår, vi kan deltage i, er mildest talt meget kort for SøBDs vedkommende, og det er SøBDbestyrelsens altoverskyggende problem at argumentere for medlemskab i DBF under disse forhold.
Efter sammenbruddet af SI/SøBD samarbejdet p. g. a. den store kontingentforhøjelse til JBK/DBF og bortfaldet af tilskuddet, stod SøBD også uden bestyrelse.
Da jeg efter megen tøven under pres lod mig vælge som formand for SøBD, var jeg indstillet på at yde en indsats for DBF i Sønderjylland. Jeg var klar over, at der lå et stort arbejde forude.
Det første halve år gik med i det hele taget at få stablet en bestyrelse på benene. Efter mange kontakter og adskillige møder og en ekstraordinær generalforsamling, lykkedes det omsider. Den ny sæson lå forude, og vi skulle træffe en afgørelse om samarbejdet med SI skulle genoptages. Alle klubber, incl.
Over Jerstal BK, gik
I øvrigt vil jeg overlade det til læserne af »Badminton« at vurdere den journalistiske fremgangsmåde med kun at fremkomme med René Tofts angreb på SøBD krydret med Sl-kommentarer fra Svend Luff (formand for badmintonudvalget, red.) og Helge Jensen (Sis formand). Det ville have været fair at få en SøBD-kommentar i samme blad.
Som et kuriosum vil jeg nævne de kurser og fællesarrangementer, som René Toft foreslår, er et udpluk af
aktiviteter, som er behandlet på vores »brain-storming« møde med klubberne den 25. oktober 1976, og som efter behandling er udsendt til klubberne igen den 17. december. Heri står bl. a., at vi (bl. a.) er startet på opgaven »ungdomsmatch for distriktshold«. Over Jerstal har også fået denne skrivelse.
ind for samarbejdet. Samarbejdsaftalen blev udarbejdet, behandlet på en ekstraordinær generalforsamling, genforhandlet og endelig underskrevet.
Grundlaget skabt
Spillemæssigt havde vi nu skabt grundlaget for den forestående sæson. Vi havde fået et ligeligt fordelt spilleudvalg på seks medlemmer, hvor SøBD stillede formanden K. C. Thomsen, der selv om han var ny på en badmintonlederpost, klarede sig godt.
Efter nu at have fået hold på dette spillemæssige, gik vi i gang med en basisanalyse, som resulterede i et
reklamefremstød til samtlige badmintonklubber i Sønderjylland. Vi fik et par nye klubber.

Endnu engang... - BADMINTON nr. 6, 1977

Af Rene Toft

Lad mig endnu for en stund dvæle ved de sønderjyske »problemer« og stadigvæk kun i egenskab af OJB- leder, da det er som sådan, at jeg kender dem.
SøBD-formanden mener, at der sker noget i Sønderjylland. Medlemsstigningen er markant. Javel, men den er slet ikke oppe på det tal, den kunne være. De sidste års »medlemsstigning« er - undskyld jeg siger det - kunstig! Thi i realiteten er det eneste, der er sket, at klubberne efter nogle års tilbageholdenhed, blot igen er begyndt at opgive - tilnærmelsesvis - rigtige medlemstal. Dér ligger den hund begravet. Eller rettere sagt - det meste af den. Der er nemlig kommet enkelte nye klubber til SøBD- skaren, al ære og
respekt for det. De klubber, som der er tale om, er nogle, der ønsker badminton i højsædet, og det er da også kendetegnende at de fleste af de nye medlemsklubber har en forholdsvis god ungdomsafdeling.
Det er klart, at jeg er ked af, at ikke flere sønderjyske badmintonledere bakker mit synspunkt op - offentligt. Jeg er det af to grunde: For det første fordi mine »angreb« på »samarbejdet« er 100 pot. korrekte, og for det andet har utallige ledere givet mig ret i mine påstande!
Jeg forstår godt, at SI springer med 5000 kr. til dækning af diverse underskud. Det er meget ædelt af dem, men der resterer stadigvæk ca. 15.000 kr., som burde bruges på badminton. De bruges andetsteds: Fodbold, håndbold, indendørs fodbold, indendørs håndbold m. m. Det er beklageligt - MEGET BEKLAGELIGT - at Døring nærmest føler, de 14.000 kr. kontingent til JBK/DBF som smidt ud af vinduet. Vi betaler vores kontingent til SøBD/JBK/DBF med glæde, thi vi ved i hvert tilfælde, at midlerne bliver brugt til BADMINTON og kun BADMINTON.
M. h. t. det meget omtalte »brain storming-møde« ja så er det da rigtigt, at OJB også har fået en konklusion af dette møde samt af spørgeskemaer tilsendt SøBD-klubber. Jeg må straks konstatere, at jeg kan genkende de fleste ting, som værende nogle jeg foreslog, vore deltagere at fremdrage på dette
møde.
Men hvem rydder op efter stormen??? Vi kommer ikke et skridt videre, såfremt der ikke er nogen, som virker som samlende, koordinerende og igangsættende faktor!! Hvem skal det nu være?? Efter min mening SøBDledelsen! Rigtig god arbejdslyst!






Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Badminton Sønderjylland er en af de otte kredse under Badminton Danmark, der hver især hjælper med at give spillere og klubber de bedste oplevelser med badminton i Danmark.
Badminton DanmarkPrivatlivspoltik.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Badminton Soenderjylland We would like to show you notifications for the latest news and updates.
Dismiss
Allow Notifications